Skrevet af Anne Deichmann den 22.01.09 2.048 Visninger
Udskriv dette indlæg 
Email dette indlæg
Tidligere mente man at psykiatriske lidelser var kroniske tilstande, og man handlede i høj grad derefter. Men indenfor det seneste årti er man begyndt at afbejde udfra erkendelsen af, at patienterne faktisk kan helbredes. Fagfolk i såvel sygehus- og socialpsykiatrien er begyndt at arbejde med, at skabe så gode forudsætninger som muligt for at opnå helbredelse. Det sker ved at man tilrettelægger et “helbredelsesforløb” snarere end et behandlingstilbud. Det har betydet at plejepersonalet, og de pårørende har ændret menneskesyn.
Faktisk kom Recovery begrebet allerede frem i 1970′erne, og blev for alvor implementeret over det meste af verden op gennem 1990′erne. I Danmark tog folketinget kort efter årtusindeskiftet skridt til, at man startede nogle forsøg hvor “perspektivet om at blive helbredt sættes i centrum”. I 2002 udgav Videncenter for Socialpsykiatri, Alain Topas’ bøger om at “komme sig” (Recovery. Red.) samt en rapport som for alvor satte gang i udbredelsen af Recovery.
Recovery anvendes hovedsageligt i forbindelse med skizofreni, men flere og flere har taget metoden til sig, og der kommer derfor stadig områder til hvor Recovery anvendes med succes.
Der findes generelt set to måder hvorpå man “kan komme sig”: Læs resten af indlæget: Recovery – en metode til helbredelse
Skrevet af Lasse Deichmann den 10.01.09 1.189 Visninger
Udskriv dette indlæg Email dette indlæg Ifølge en stor finsk/britisk undersøgelse, klarer personer med en normal arbejstid på omkring 35 – 40 timer sig bedre ved intelligensprøver end de der arbejder meget over. Endvidere viste det sig at der er proportionalitet – jo flere overarbejdstimer personerne havde, jo dårligere resultater. Men der er også en sammenhæng mellem hvor lang en periode man udsætter sig for store mængder arbejde, og hvor lang tid der går inden man genvinder sin “normal – intelligens”.
De fleste mennesker føler sig både dynamiske og produktive, når de arbejder længere end kollegerne, men i takt med at trætheden stiger, begyder det at gå ud over koncentrationsevnen. Det kommer hurtigt til at gå ud over bl. a evnen til at konstruere meningsfulde sætninger, og hukommelsen forringes betydeligt.
Arbejdspsykolog Einer B. Baldursson fra Center for arbejds- og organisationspsykologi (CAOP) udtaler til gratisavisen Urban, at de fleste mennesker ikke skal udsætte sig for overarbejde i ret lang tid – faktisk kun få dage – før man begynder at virke dummere. Foregår overbelastningen kun i kort tid får man imidlertid hurtigt sine intellektuelle evner op på normal igen, men fortsætter man med at overhøre kroppens faresignaler, og kører på i lang tid, må man påregne at det tager mindst lige så lang tid at genvinde sit tidligere niveau.
Læs resten af indlæget: Dum – af for meget arbejde