Når ferien er vel overstået, og roen atter kan sænke sig over hverdagen, er der måske et enkelt element vi har glemt: Sindet!
Overlæge Merete Hetland fra Hvidovre Hospitals gigtafdeling, har i årevis benyttet sig af meditation for at fylde energidepoterne op, og navnlig i ferierne. “Det giver mig en energi, som holder meget længere, end hvis jeg blot slappede af på en normal ferie – Og det er bedst for min familie, og mig selv, hvis jeg først kan holde nogle dages meditations-ferie inden vi gør noget sammen”.

