Det er svært at afgøre hvor mange børn og unge der får en depression, men udenlandske undersøgelser og kliniske erfaringer indikerer at tallet er stort og desværre stiger antallet år for år.
Studier har vist, at børn helt ned i tre års alderen kan have en svær depression, og at hyppigheden stiger i takt med, at børnene bliver ældre. Desværre kan det ofte være svært at diagnostisere, da børn – og til dels teenagere og unge – har svært ved at sætte ord på deres følelser.
Hvis du kender en teenager eller ung, der har symptomer på stress eller depression, så klik på fanen “Forside” øverst på denne side, og tag det første aktive skridt til at hjælpe…
- Husk det koster ikke noget, at afdække om der skulle være behov for yderligere hjælp…
Der er ingen tvivl om, at depression er noget af det mest plagsomme i tilværelsen, og for børn og unge kan tungsindigheden og eventuelle selvmordstanker få fatale konsekvenser. De ved endnu mindre end voksne, hvad der foregår, og er derfor ofte tavse om deres problemer.
Der er flere årsager til depression i disse aldersgrupper. Der er de arvelige tilstande, hvor depression i familien øger risikoen for at udvikle lidelsen – det er dog ikke videnskabeligt bevist. Andre gange kan man finde årsager som familiemæssige konflikter, dødsfald, skilsmisser, tab af venner, faglige problemer i skolen, mobning eller flytninger. Nogle mennesker udvikler ligeledes depressive tilstande, hvis de er meget perfektionistiske, og på et tidspunkt oplever det svært at leve op til egne krav.
Et af de problemer der er aktuelle i dagspressen i øjeblikket, er mobning. Den ulykkelige sag fra Samsøgades Skole i Århus, hvor en blot 15 årig pige i desperation angreb en jævnaldrende dreng med en kniv.
Læs mere på: PlejeniDanmark.dk
Mobning foregår helt ned i førskolealderen og medfører mistrivsel, stress og depression som på sigt får mange unge til at vælge en radikal udvej – selvmord.
Læs mere på: StresSiden.dk
Uanset årsagerne er det vigtigt, at få startet på en behandling så hurtigt som muligt. Der skal ud fra samtaler med såvel barn/ung som forældre, tages stilling til hvordan den depressives hverdag kan lettes. Måske skal skolearbejdet i en periode reduceres, eller man skal forsøge at skåne mest muligt mod konflikter. Pres og stress skal helst helt undgås.
Stress og depression går ofte hånd i hånd, og er med til at forstærke hinanden.
Depression er kendetegnet ved automatiske negative tanker, således er det svært at se noget positivt hverken i sig selv, i nærmiljøet eller om fremtiden. Det kan let få én til at opgive det hele. Nogle gemmer sig væk fra alt der kan udløse problemer – pjækker fra skolen, sover hele dagen eller får et unormalt stort tv forbrug.
Det virker, men kun på kort sigt. Desværre er der en bagside af medaljen, da denne løsning oftest giver stress. Man får stress, fordi der er en masse, man ikke får lavet, hvilket så giver endnu flere negative automatiske tanker.
Der er brug for hjælp til at omformulere (refraime) disse automatiske negative tanker. Det er ikke en proces, man kan klare på egen hånd. Jo yngre barnet er, jo sværere er det at få tankerne omformuleret. Derfor bør man søge professionel hjælp hos en psykolog eller terapeut, der er uddannet til at refraime.
Der er dog en række ting man selv kan gøre. Et af de vigtigste, er at sætte nogle realistiske mål hver dag. Det skal være mål, som kan nås, og som derfor kan give en følelse af succes. Hvis det er skolen det drejer sig om, bør det jo ikke være et valg om en fuld og hel skoledag kontra at pjække, men måske er et par timer det realistiske delmål i starten – tag små skridt (anvendes bl.a ved Keizen metoden)
Sæt i det hele taget ikke ambitionerne for højt – det gælder for os alle – de fleste mennesker vil i reglen mere, end de har mulighed for at overkomme – hvilket jo kan give stress og depression.
Kender du til stress eller depression hos børn og unge?
Hvordan mener du man kan undgå problemer hos de yngste?
Har mobning givet anledning til depression i din omgangskreds?
Skriv en kommentar herunder….