Skrevet af Lasse Deichmann den 29.03.09 3.096 Visninger
Udskriv dette indlæg 
Email dette indlægCirka en trediedel af alle selvmord i Danmark bliver begået af ældre over 65 år, og mange af dem kunne undgås, hvis der var større opmærksomhed på den enkelte. Forskning viser, at den største gruppe af ældre der begår selvmord er mænd, og cirka 3/4 har eller har haft en depression. En del af disse kunne undgås hvis plejepersonale, læger og andre der har kontakt med de ældre, var bedre klædt på til at tale om døden.
Der er generelt sket et fald i antallet af selvmord i Danmark på næsten 50 % over de seneste 20 år, men for gruppen over 65 er der sket en stigning på henved 30 %. En af årsagerne til de mange selvmord er at de ældre føler sig ensomme og forladte. Mange oplever at miste det sociale netværk når de forlader arbejdsmarkedet, vennerne dør og for mange mænd, er det værste at miste konen. Ældre mænd mister i virkeligheden deres eneste fortrolige, og står dermed helt alene. Af andre årsager kan nævnes: alvorlig sygdom, invaliditet eller at være nødt til at skille sig af med en livsstil man elsker, og er tryg ved på grund af færre penge.
Læs resten af indlæget: Sorg og depression årsag til selvmord blandt ældre
Skrevet af Anne Deichmann den 22.01.09 2.428 Visninger
Udskriv dette indlæg Email dette indlæg
Tidligere mente man at psykiatriske lidelser var kroniske tilstande, og man handlede i høj grad derefter. Men indenfor det seneste årti er man begyndt at afbejde udfra erkendelsen af, at patienterne faktisk kan helbredes. Fagfolk i såvel sygehus- og socialpsykiatrien er begyndt at arbejde med, at skabe så gode forudsætninger som muligt for at opnå helbredelse. Det sker ved at man tilrettelægger et “helbredelsesforløb” snarere end et behandlingstilbud. Det har betydet at plejepersonalet, og de pårørende har ændret menneskesyn.
Faktisk kom Recovery begrebet allerede frem i 1970′erne, og blev for alvor implementeret over det meste af verden op gennem 1990′erne. I Danmark tog folketinget kort efter årtusindeskiftet skridt til, at man startede nogle forsøg hvor “perspektivet om at blive helbredt sættes i centrum”. I 2002 udgav Videncenter for Socialpsykiatri, Alain Topas’ bøger om at “komme sig” (Recovery. Red.) samt en rapport som for alvor satte gang i udbredelsen af Recovery.
Recovery anvendes hovedsageligt i forbindelse med skizofreni, men flere og flere har taget metoden til sig, og der kommer derfor stadig områder til hvor Recovery anvendes med succes.
Der findes generelt set to måder hvorpå man “kan komme sig”: Læs resten af indlæget: Recovery – en metode til helbredelse
Skrevet af Lasse Deichmann den 10.01.09 1.354 Visninger
Udskriv dette indlæg Email dette indlægIfølge en stor finsk/britisk undersøgelse, klarer personer med en normal arbejstid på omkring 35 – 40 timer sig bedre ved intelligensprøver end de der arbejder meget over. Endvidere viste det sig at der er proportionalitet – jo flere overarbejdstimer personerne havde, jo dårligere resultater. Men der er også en sammenhæng mellem hvor lang en periode man udsætter sig for store mængder arbejde, og hvor lang tid der går inden man genvinder sin “normal – intelligens”.
De fleste mennesker føler sig både dynamiske og produktive, når de arbejder længere end kollegerne, men i takt med at trætheden stiger, begyder det at gå ud over koncentrationsevnen. Det kommer hurtigt til at gå ud over bl. a evnen til at konstruere meningsfulde sætninger, og hukommelsen forringes betydeligt.
Arbejdspsykolog Einer B. Baldursson fra Center for arbejds- og organisationspsykologi (CAOP) udtaler til gratisavisen Urban, at de fleste mennesker ikke skal udsætte sig for overarbejde i ret lang tid – faktisk kun få dage – før man begynder at virke dummere. Foregår overbelastningen kun i kort tid får man imidlertid hurtigt sine intellektuelle evner op på normal igen, men fortsætter man med at overhøre kroppens faresignaler, og kører på i lang tid, må man påregne at det tager mindst lige så lang tid at genvinde sit tidligere niveau.
Læs resten af indlæget: Dum – af for meget arbejde