Coaching ved kræft og anden kritisk sygdom:
Da jeg pludselig stod med en kræftdiagnose, opstod et naturligt ønske om at vide så meget om sygdommen som muligt. Jeg fandt hurtigt en masse både på nettet, på biblioteket og personalet på sygehuset var meget villige til at svare på mine spørgsmål.
Det var derimod svært at finde ud af hvordan, jeg skulle håndtere mine personlige følelser. Begreber som forventninger, ønsker og mål for fremtiden var langt sværere at få hjælp til i en periode hvor jeg ikke vidste om jeg var købt eller solgt.
Min søgen på nettet efter noget der kunne bruges til at hjælpe mig videre – eller bare gøre tankerne mere positive – gav et meget sparsomt resultat.
Jeg besluttede derfor, at når jeg fik det bedre skulle min vej videre være at coache – dvs. hjælpe med at finde menneskers egne ressourcer frem – nuværende eller tidligere patienter med en livstruende diagnose, men kun på deres egne præmisser og frem for alt uden hele tiden, at inddrage min egen historie.
Det er ligeledes vigtigt at få talt om alle de uafklarede spørgsmål som pårørende. Ofte har man som pårørende det faktisk mindst lige så slemt som den syge. Den syge hvirvles gennem behandlinger og undersøgelser – og taler måske dagligt med professionelle behandlere – mens de pårørende står alene med bekymringer, alle opgaverne i hjemmet og måske en følelse af magtesløshed.
Efter at have arbejdet metoden igennem, blev den præsenteret for en praktiserende psykolog jeg kender – som kom med professionel og ærlig feed back – inden den blev taget i brug.
Jeg har siden – heldigvis -kun fået positive tilbagemeldinger.
Læs indlægget: Ikke al hjælp er god hjælp!