Læs det og tænk selv efter.

Det var derimod svært at finde ud af, [...]]]> Da jeg lige pludselig stod med en kræftdiagnose, opstod et naturligt ønske om, at vide så meget om sygdommen som muligt. Jeg fandt hurtigt en masse både på nettet, på biblioteket og hos personalet på sygehuset som var meget villige til at svare på mine spørgsmål.

Det var derimod svært at finde ud af, hvordan jeg skulle håndtere mine personlige følelser. Begreber som forventninger, ønsker og mål for fremtiden var langt sværere, at få hjælp til i en periode hvor jeg jo ikke vidste, om jeg var købt eller solgt. Selv hos Kræftens Bekæmpelse gik jeg forgæves.

Min søgen på nettet efter noget der kunne bruges til at hjælpe mig videre – eller bare gøre tankerne mere positive – gav et yderst sparsomt resultat. Langt de fleste hjemmesider var udenlandske, og et par af de danske som jeg rent faktisk prøvede at henvende mig til, gav bestemt en umiddelbar positiv oplevelse, men…..

Ret hurtigt begyndte terapeuten/coachen at fortælle sin egen sygdomshistorie, og at svare med sætninger som: Sådan har/havde jeg det også, eller: Det kender jeg godt…. Det var ikke det, jeg havde brug for at høre, og med min egen baggrund som coach vidste jeg, at de pågældende mennesker var i gang med deres egen selvterapi. Det kan gøres meget bedre og meget mere professionelt.

Da jeg var færdig med mine behandlinger og fik at vide, at der ikke var mere kræft at finde, opstod der et behov for at komme videre. På sygehuset kunne de fortælle, at det var meget normalt, at føle et tomrum efter endt behandling, men der var ingen klare anvisninger på, hvordan dette skulle overvindes.

Hos andre kræftoverlevere oplevede jeg en forståelse for det jeg havde været igennem, men da de fleste selv havde brug for at i-tale-sætte  deres følelser, blev det bare en gentagelse af, hvad jeg havde oplevet hos behandlerne.

Jeg besluttede derfor, at min vej videre skulle være at coache – dvs. hjælpe med at finde menneskers egne ressourcer frem – nuværende eller tidligere kræftpatienter, men kun på deres egne præmisser og frem for alt uden hele tiden at inddrage min egen historie.

Den hører hjemme i et andet forum!

Derfor har jeg selv været både i behandling hos en psykolog, været i psykoterapi, blevet coachet med NLP samt haft mange og gode samtaler med en masse empatiske og vidende mennesker. Alt sammen dels for at bearbejde mit eget forløb så godt og hurtigt som muligt og dels for at lære, at finde den rette måde – i hvert fald for mig – at komme videre på.

Det vigtigste var at føle efter – hvornår det føltes rigtigt, at træde ind i rollen som den professionelle samtalepartner der formår at spørge ind, uden at have behov for selv at bearbejde oplevelsen af at være syg eller kræftoverlever.

Efter at have arbejdet metoden igennem blev den præsenteret for en praktiserende psykolog jeg kender – som kom med professionel og ærlig feed back – inden den blev taget i brug.

Jeg har siden kun fået positive tilkendegivelser.

Har du spørgsmål eller

Har du selv en historie – så fortæl den her….

Ud af de 12 undersøgte unge, lykkedes det kun den ene at tabe sig en smule, [...]]]> Det kan være skadeligt for de unges sundhed, og ikke mindst deres selvværd, at vi til stadighed overstrømmes med sundhedskampagner. Det viser et Ph.d projekt hvor læge Anders Lindelof gennem tre år, har fulgt en række overvægtige teenagere.

Ud af de 12 undersøgte unge, lykkedes det kun den ene at tabe sig en smule, ved at følge rådene om sundere kost og mere motion – de 11 andre opgav undervejs, og var meget skuffede og kede af, at de ikke “magtede” opgaven.

Anders Lindelof fortæller bl.a. til gratis avisen 24timer, at det meget nemt kan ende som en nedadgående spiral for de unge. “De tykke teenagere har ligget på sofaen og set fjernsyn i 10 år, og det holder de af. De har aldrig lært glæden ved at bevæge sig. Derfor ændrer det ikke på deres vaner at fortælle dem, at de skal spise salat og dyrke motion – det ved de godt, og de prøver også regelmæssigt. Men det mislykkes hver gang. Så får de skæld ud af deres forældre, og vennerne griner ad dem, og det eneste man opnår, er at give dem dårlig samvittighed og mindre motivation”.

Tatjana Hejgaard – specialkonsulent i sundhedsstyrelsen – er ikke overraskende uenig i undersøgelsens kritik af kampagnerne. Hun siger: “Kampagner skal ikke ændre adfærd, men derimod skabe opmærksomhed og fokus på problemet. Den ændrede adfærd opnås med andre og mere lokale initiativer – blandt andet gennem skolerne”

Fakta:

20 % af pigerne og 30 % af drengene er overvægtige

Op mod hver fjerde 15 årige er overvægtig (seneste måling i Region Hovedstaden)

Kun 1/3 af drengene og 1/5 af pigerne mellem 11 og 15 år bevæger sig den anbefalede time hver dag

70 % af dem der er overvægtige som unge bliver det også som voksne

Kun 10 til 20 % af de som forsøger at tabe sig, lykkes med et varigt vægttab

Det er mit klare budskab, til alle der kommer for at få hjælp til at tabe sig, at det skal være deres eget ønske, og ikke forældrenes eller fordi det bliver sagt i en kampagne. Det vigtigste er, at man vil lære sig at være en opmærksom observatør på sit eget livsmønster.

Når det er sagt, er der faktisk mange ting man kan gøre for at ændre sine vaner, og dermed opnå vægttab og en sundere livsstil, uden det behøver at gå op i grøntsager og motionsløb hver eneste dag.

For de fleste mennesker – og teenagere i særdeleshed – handler det ofte om at tale med en person der vil lytte aktivt, og anerkende dem som individer. Det er der naturligvis mange pårørende og venner, der gerne vil, men der er ofte alligevel en barriere – disse mennesker kommer simpelt hen for tæt på. Det er meget nemmere at tale med en “fremmed” om følelser som skam, ensomhed og manglende motivation. _{(Næsten 85 % angiver dette som vigtigste årsag til at opsøge en professionel samtalepartner i vores praksis.)}

En anden vigtig ting er, at en livsstils ændring selvsagt ikke sker fra den ene dag til den anden. Jeg har i mit eget liv – på snart sagt alle punkter – benyttet en metode der kaldes Kaizen coaching eller Keizen coaching. Oversat til forståeligt dansk betyder det, at man sætter sig en række realistiske delmål. Det gælder ikke om at opnå en radikal ændring hurtigt, i dette tilfælde vægttab, men at opnå en ændring, der bliver en naturlig del af hverdagen – af livet.

Hvis du vil vide mere, kontakt mig på 4081 6787

Har du selv oplevet, at opgive en slankekur ?

Tror du på, at det er tankerne – bevidste/ubevidste – der styrer dine vaner ?

Har du selv en historie – så fortæl den her….

Men der går som regel ikke lang tid, før selv den [...]]]> I en undersøgelse som er foretaget af CA a-kasse fremgår det, at hver gang 20 kvinder har brugt coaching, er der kun én mand der har gjort det samme. Det hænger sansynligvis sammen med, at mænd er mere rationelt tænkende end kvinder.

Men der går som regel ikke lang tid, før selv den mest rationelle mand må indrømme, at han har langt større muligheder for at træffe kvalificerede og langtidsholdbare beslutninger, hvis han tager udgangspunkt i sine egne ressourcer – ikke blot for ham selv, men ligeledes for hans omgivelser.

Vi mennesker er generelt gode til at skabe et relativt urokkeligt billede af verden omkring os. Vores verdensbillede bygger på, det vi tror på, og er sammensat af de erfaringer, vi har fået med gennem livet. Hver gang vi erfarer et eller andet, træffer vi – bevidst eller ubevidst – en beslutning om, at sådan er verden…

- Disse beslutninger bliver derpå til vores overbevisninger, som enten støtter eller begrænser os, men som under alle omstændigheder nemt kan betyde, at vi bliver begrænsede i forhold til forandringer og alternativer.

Når en mand så skal træffe beslutninger, bliver det på grundlag af et rationale – og gode erfaringer med disse belutninger bekræfter, at verdensbilledet er sandt.

Hvis man ser på coaching udefra, kan man godt forstå den rationelt tænkende person.

I coaching siger man f.eks.: “at udnytte sit indre potientiale” – hvilket ofte vækker stor mistro hos rationelt tænkende

Ofte ser man “kvalificerende” kurser i dagspressen eller på nettet – hvilket ikke altid giver rationel tillid til branchen

Der er masser af kritik af coaching – hvilket kan give direkte skepsis

Der er få – om nogen – evidensbasserede forskningsresultater om coaching

Masser af terapeuter og psykologer kalder sig coaches, men laver det de plejer – ikke just rationelt

Men indefra ser det helt anderledes ud

Den ovenstående skeptiske tankegang kommer typisk fra mennesker, der aldrig har pøvet coaching selv. Det har vist sig – både i denne og andre undersøgelser – at der kun skal én positiv erfaring til for at ændre verdensbilledet totalt, og ændre skeptis til positiv overraskelse over coaching.

For mange mennesker, der startede som skeptikere, etableres en ny beslutning om, at coaching  i virkeligheden er det  måske stærkeste udviklingsværktøj, der findes i dag – det ændrer dermed også den hidtidige overbevisning.

I coaching processen vil den rationelle mand erfare, at coachen vil lade ham få lejlighed til at afprøve sine beslutninger i den mere intuitive sfære, og ligeledes vil den mere følelsesladede kvinde gravist lære at inddrage de mere rationelle elementer i beslutningsprocesserne.

Det er selvfølgelig et meget stereotypt verdensbillede, at påstå at mænd og kvinder er sådan – men ikke en overbevisning….

Har du prøvet coaching ?

Er der hold i påstanden om at mænd er mere rationelle ?

Skriv om det her ?

Hos børn og unge  er det naturligvis ikke “arbejdsafhængighed” man først tænker på, men det er de samme tendenser i tankemåden, og de kan være med [...]]]> Allerede i barndommen grundlægges de tankemønstre som karakteriserer mennesker med arbejdsafhængighed, og teenage- og ungdomsårene forstærker dem i høj grad hvis man ikke er opmærksom på tegnene.

Hos børn og unge  er det naturligvis ikke “arbejdsafhængighed” man først tænker på, men det er de samme tendenser i tankemåden, og de kan være med til at udvikle alvorlige stress symptomer og måske – hvis uopdaget – kan det ende med en depression.

Det er vigtigt at forstå disse tankemønstre, fordi de hænger sammen med følelser og adfærd. Det er også vigtigt at understrege, at den enkelte person ikke nødvendigvis har alle de følgende tankemønstre.

Nedenstående er dokumenteret af den amerikanske forfatter og forsker Bryan E. Robinson.

Perfektionistisk tænkning er dominerende hos mange mennesker. Er man overinvolveret, har man ofte en tendens til at stille store krav til sig selv og sine omgivelser. Man er sjældent tilfreds med sin egen indsats, og mener altid, at tingene kunne have været gjort bedre. Derfor kan man ofte opleve at føle sig utilstrækkelig. Selvom man på overfladen har stor selvtillid hvad job eller skole angår, så kan der på et dybere plan ligge et lavt selvværd. Det lave selvværd forsøger man at kompensere for ved at være perfekt.

Sort-hvid tænkning ses hos mange mennesker, som har svært ved at prioritere flere livskvaliteter højt, hvis jobbet, skolen eller fritidsaktiviteterne fylder det meste af tilværelsen. Dominerer disse ting ens liv, føler man ofte, at man må vælge  at satse på disse frem for familien. Alt har en tendens til at blive et spørgsmål om enten-eller snarere end både-og.

Teleskopisk tænkning er et tankemønster, hvor man er tilbøjelig til at fokusere på og forstørre det negative. Det kan medføre at selvværdet forringes. Får man f.eks. negativ kritik af sin leder eller lærer, skaber det bekymring for at blive fyret eller for at opnå dårlige karakterer og dermed dumpe til sin eksamen. Modsat har man en tendens til at ignorere positiv feedback, som kunne være med til at øge selvværdet.

Stille-andre-tilpas-tænkning betyder, at man vil gøre alt for, at andre skal kunne lide en. Man påtager sig måske mere end man kan klare, fordi man ønsker at stille chefen, læreren eller de andre elver tilpas, og da man ligeledes ønsker at tilfredsstille familien eller vennerne, lover man gang på gang, at komme tidligt hjem eller at gøre noget sammen i weekenden. Da opgaverne har første prioritet, er det som regel de sidstnævnte, der bliver skuffede, og den “arbejdsafhængige” får svært ved at leve op til sine egne ambitioner om at stille alle tilpas.

Ønske tænkning er når vi drømmer om noget – og det kender de fleste af os vel. Ønsketænkning ses ofte i forlængelse af, at arbejdsafhængige oplever livet som stresset og kaotisk. Derfor drømmer man om, at en ydre forandring vil hjælpe til at få et andet liv. Måske er det drømmen om den store lottogevinst, så man har mulighed for at gøre det man i virkeligheden gerne vil – slippe langt væk fra den stressede hverdag.

Seriøs tænkning betyder, at hele ens tankegang er blevet alvorlig. Den “arbejdsafhængige” – voksen som barn eller ung – har svært ved at holde fri og beskæftige sig med aktiviteter, der udelukkende har til formål at underholde eller adsprede. Hvis man dyrker sport, er det ofte ikke for at lege, men er nødt til at være konkurrencesport eller på anden måde præstationsorienteret.

Der findes ifølge Bryan E Robinson andre tankemønstre, som kan gøre sig gældende, ligesom der findes en række fysiske og følelsesmæssige symptomer som karakteriserer den arbejdsafhængige.

Jeg må sige, at det er svært ikke at føle sig truffet af nogle af disse beskrivelser, og jeg mener, at man i tide må tage fat på at få det bedste ud af livet. Det er ikke sikkert, at man selv kan overskue hele problematikken – børn, teenagere og unge med sikkerhed ikke – men der findes måder, at søge den hjælp der er behov for.

Tal med en Uddannelses- og udviklingscoach – tag telefonen og hør hvad jeg kan gøre for dig eller dit barn…. – jeg er uddannet til at stille de spørgsmål, der kan ændre dit fokus.

Ring på 4081 6787 og få en uforpligtende og gratis snak om dit/jeres problem

Børn som ikke kan koncentrere sig, eller kommer ud af kontrol, vil ofte komme til at stå [...]]]> Der kan ud over ADHD være mange årsager til, at dit barn er uopmærksomt eller hyperaktivt, men fælles for dem alle er, at de kan give anledning til mange problemer, hvis man ikke tager dem alvorligt.

Børn som ikke kan koncentrere sig, eller kommer ud af kontrol, vil ofte komme til at stå udenfor i de fællesskaber, de som mennesker skal indgå i. Det kan være i skolen, eller andre steder hvor det kan være yderst svært at begå sig, hvis man optræder anderledes. Det kan føre til lavt selvværd, mobning eller stress og depression.

Heldigvis er der noget at gøre, så snart man bliver opmærksom på problemerne. Med den rette støtte kan barnet komme på rette spor, og undgå at føle sig udstødt af samfundet.

Hvis du som forældre har et barn der er uopmærksomt, hyperaktivt eller impulsivt, er det som regel særdeles energikrævende at få det til at høre efter, gøre en ting færdigt eller bare at sidde stille. Den konstante overvågning kan være særdeles opslidende, og det kan sommetider føles som om det er barnet der styrer familiens liv.

Men der er ting, du kan gøre for igen at få kontrol over situationen, samtidigt med at barnet får den rette hjælp til at få mest muligt ud af sine medfødte evner.

ADHD skyldes ikke dårlig opdragelse eller vaner, men mange forældre og børn kan have gavn af at strukturere hverdagen. Når et barn har fået diagnosen ADHD, eller DAMP som man tidligere kaldte det, indvilger de fleste forældre i at organisere sig mere ensartet og struktureret i hverdagen, men det er faktisk en ting som gavner de fleste.

Alle børn har det godt med ensartede dage, klar kommunikation og belønning eller konsekvens når de har lavet noget. Samtidig skal de have masser af kærlighed, støtte og tilskyndelse til at prøve nye veje.

Grunden til at du som forældre skal reagere med det samme, er at der kan være lang vej fra den første mistanke om ADHD til man står med en klinisk diagnose – ofte flere år.

Børn med ADHD har sædvanligvis svært ved at tænke og planlægge fremadrettet, at organisere, at kontrollere impulsive tanker og at gennemføre opgaver. Det betyder at du som forældre må “overtage” disse evner for barnet, indtil det selv gravist har lært at gøre det selv.

Det er vigtigt at huske på, at selvom barnet udadtil virker “uopdragent” sker det ikke, fordi barnet har besluttet at være sådan. Tværtimod ønsker barnet, at handle i overensstemmelse med forældrenes ønsker, men det ved bare ikke, hvordan det kan få det til at ske.

Det er lige så frutrerende at have ADHD - som at omgås en der har det.

Hvis du har denne viden i mente, vil det være langt nemmere at opleve og leve sammen med dit barn på en positiv måde. Med tålmodighed, omsorg og masser af støtte kan du få barnet – og familien – gennem disse svære år, samtidig med at I får et stabilt og lykkeligt hjem.

I de kommende uger vil jeg give en række konkrete råd om, hvad man selv kan gøre som forældre, pædagog eller skolelærer.

Det kan ligeledes være en god ide at opsøge en NLP-Coach for at lave og implementere en såkaldt “Bæredygtig strategi”

Har du erfaringer med at hjælpe “uopdragne” børn ?

Hvad har en ADHD diagnose betydet for dig og din familie ?

Lad andre læse om dine oplevelser herunder….

Studier har vist, at børn helt ned i tre års alderen kan have en svær depression, og at hyppigheden stiger i takt [...]]]> Det er svært at afgøre hvor mange børn og unge der får en depression, men udenlandske undersøgelser og kliniske erfaringer indikerer at tallet er stort og desværre stiger antallet år for år.

Studier har vist, at børn helt ned i tre års alderen kan have en svær depression, og at hyppigheden stiger i takt med, at børnene bliver ældre. Desværre kan det ofte være svært at diagnostisere, da børn – og til dels teenagere og unge – har svært ved at sætte ord på deres følelser.

Hvis du kender en teenager eller ung, der har symptomer på stress eller depression, så klik på fanen “Forside” øverst på denne side, og tag det første aktive skridt til at hjælpe…

- Husk det koster ikke noget, at afdække om der skulle være behov for yderligere hjælp…

Der er ingen tvivl om, at depression er noget af det mest plagsomme i tilværelsen, og for børn og unge kan tungsindigheden og eventuelle selvmordstanker få fatale konsekvenser. De ved endnu mindre end voksne, hvad der foregår, og er derfor ofte tavse om deres problemer.

Der er flere årsager til depression i disse aldersgrupper. Der er de arvelige tilstande, hvor depression i familien øger risikoen for at udvikle lidelsen – det er dog ikke videnskabeligt bevist. Andre gange kan man finde årsager som familiemæssige konflikter, dødsfald, skilsmisser, tab af venner, faglige problemer i skolen, mobning eller flytninger. Nogle mennesker udvikler ligeledes depressive tilstande, hvis de er meget perfektionistiske, og på et tidspunkt oplever det svært at leve op til egne krav.

Et af de problemer der er aktuelle i dagspressen i øjeblikket, er mobning. Den ulykkelige sag fra Samsøgades Skole i Århus, hvor en blot 15 årig pige i desperation angreb en jævnaldrende dreng med en kniv.

Læs mere på: PlejeniDanmark.dk

Mobning foregår helt ned i førskolealderen og medfører mistrivsel, stress og depression som på sigt får mange unge til at vælge en radikal udvej – selvmord.

Læs mere på: StresSiden.dk

Uanset årsagerne er det vigtigt, at få startet på en behandling så hurtigt som muligt. Der skal ud fra samtaler med såvel barn/ung som forældre, tages stilling til hvordan den depressives hverdag kan lettes. Måske skal skolearbejdet i en periode reduceres, eller man skal forsøge at skåne mest muligt mod konflikter. Pres og stress skal helst helt undgås.

Stress og depression går ofte hånd i hånd, og er med til at forstærke hinanden.

Depression er kendetegnet ved automatiske negative tanker, således er det svært at se noget positivt hverken i sig  selv, i nærmiljøet eller om fremtiden. Det kan let få én til at opgive det hele. Nogle gemmer sig væk fra alt der kan udløse problemer – pjækker fra skolen, sover hele dagen eller får et unormalt stort tv forbrug.

Det virker, men kun på kort sigt.  Desværre er der en bagside af medaljen, da denne løsning oftest giver stress. Man får stress, fordi der er en masse, man ikke får lavet, hvilket så giver endnu flere negative automatiske tanker.

Der er brug for hjælp til at omformulere (refraime) disse automatiske negative tanker. Det er ikke en proces, man kan klare på egen hånd. Jo yngre barnet er, jo sværere er det at få tankerne omformuleret. Derfor bør man søge professionel hjælp hos en psykolog eller terapeut, der er uddannet til at refraime.

Der er dog en række ting man selv kan gøre. Et af de vigtigste, er at sætte nogle realistiske mål hver dag. Det skal være mål, som kan nås, og som derfor kan give en følelse af succes. Hvis det er skolen det drejer sig om, bør det jo ikke være et valg om en fuld og hel skoledag kontra at pjække, men måske er et par timer det realistiske delmål i starten – tag små skridt _{(anvendes bl.a ved Keizen metoden)}

Sæt i det hele taget ikke ambitionerne for højt – det gælder for os alle – de fleste mennesker vil i reglen mere, end de har mulighed for at overkomme – hvilket jo kan give stress og depression.

Kender du til stress eller depression hos børn og unge?

Hvordan mener du man kan undgå problemer hos de yngste?

Har mobning givet anledning til depression i din omgangskreds?

Skriv en kommentar herunder….

Denne bog er ikke en lærebog om skizofreni, men en indsigtsfuld rejse i en verden, hvor hallucinationer og vrangforestillinger har deres eget liv, og hvor de for den syge, virker ægte og logiske.

Bogens forfatter – Psykolog Arnhild Lauveng – beskriver med en blanding af humor og dyb alvor sin egen ungdoms kamp [...]]]> Boganmeldelse:

Denne bog er ikke en lærebog om skizofreni, men en indsigtsfuld rejse i en verden, hvor hallucinationer og vrangforestillinger har deres eget liv, og hvor de for den syge, virker ægte og logiske.

Bogens forfatter – Psykolog Arnhild Lauveng – beskriver med en blanding af humor og dyb alvor sin egen ungdoms kamp for at overvinde sin skizofreni. Det til trods for systemets og behandlernes dom: Uhelbredelig syg….!

Arnhild Lauveng giver mange eksempler på den menneskelige psykes kompleksitet, hvor det unaturlige bliver normalt, og hvor det naturlige bliver farligt.

Blandt bogens absolutte styrker, er dens letlæselighed og underfundige humor – samt det faktum, at man hele tiden ved, at den er skrevet af en person, der har oplevet skizofrenien på sin egen krop.

Facts om Skizofreni:

Ca. en trediedel bliver helt eller delvis raske

Ca. en trediedel klarer sig godt, selvom de stadig lider en del, og fortsat vil have brug for hjælp fra behandlingsapparatet.

Ca. en trediedel fører en hård og langvarig kampmed deres lidelser.

Hertil skriver Arnhild Lauveng:

Tænk om nogen havde fortalt mig det dengang i stedet for at sige, at “skizofreni er en kronisk sygdom”! Så havde jeg øjeblikkeligt fået et håb om, at jeg ville havne i den “raske trediedel,” og selv om jeg i mine mere dystre perioder sikkert ikke havde formået at tro det , ville de alligevel have givet mig mere håb og mere legitimitet til den trodsige drøm, jeg altid havde om, at jeg ville klare det.

En af pointerne i bogen er, at med en diagnose ender patienten let med at “bruge” den for at opnå noget, og at behandlerne accepterer langt mere fordi de lader diagnosen blive forklaringen på alle syptomer og reaktioner. Bl.a. skriver hun:

Drengen i værelset ved siden af mig var meget forpint af væsner fra det ydre rum. De kunne komme på alle tidspunkter og i forskellige udgaver, men de kom også tit, når han skulle rydde op på sit værelse. Det var ikke så mærkeligt. Teenagedrenge er som regel ikke så begejstrede for at rydde op på deres værelser og bruger ofte de midler, de har til rådighed, forat blive fri. De kan komme i tanker om, at de har glemt at læse lektier, eller at de har lovet en kammerat noget meget vigtigt, at de skal træne, gå tur med hunden eller bare se et enkelt tv-program – eller de forsvinder simpelt hen ud af døren uden at have “hørt”, hvad de blev bedt om. Fuldstændig normalt. Men min nabo havde ingen af disse muligheder. Han havde hverken lektier, træning, venner eller hund, tv’et stod i et aflåst rum, og yderdørene var også låst. Han havde derimod en ting, som de færreste teenagedrenge har: Han havde rumvæsner og en diagnose, som betød, at angreb fra rumvæsner var en gyldig og acceptabel grund til ikke at rydde op på værelset….

Bogens underfundige titel forstås bedre efter at have læst det lille digt som indleder bogen:

Før levede jeg mine dage som får.

Hver dag samlede hyrderne alle på afdelingen til udmarch i samlet flok.

Og som hyrdehunde har for vane, bjæffede de højt, hvis nogen tøvede med at komme ud af døren.

Det skete, at jeg brægede lidt, helt stille,

mens de drev mig gennem gangene,

men ingen spurgte nogensinde hvorfor

- når man først er sindssyg, kan man da godt bræge.

Før levede jeg mine dage som får.

I samlet flok drev de os rundt på stierne omkring hospitalet,

en langsom uensartet fåreflok af individer, ingen tænkte på at se.

For vi var blevet en flok,

og hele flokken skulle ud og gå,

og hele flokken skulle lukkes ind igen.

Før levede jeg mine dage som får.

Hyrderne klippede min manke og studsede mine klør,

så jeg lettere kunne glide ind i flokken.

Jeg traskede af sted blandt pænt friserede æsler, bjørne, egern og krokodiller

og spekulerede på, hvorfor ingen ville se.

For jeg levede mine dage som får

mens alt i mig længtes efter at jage over savannerne.

Og jeg lod mig drive fra bås til indhegning til stald,

når de sagde, at det var det, der var bedst for et får.

Og jeg vidste, at det var forkert.

Og jeg vidste, at det ikke ville vare evigt.

For jeg levede mine dage som får.

Men i morgen var jeg altid en løve.

Jeg vil klart anbefale flest muligt at læse denne bog, da den giver en unik indsigt i den menneskelige psyke – og er et absolut must, hvis man støder på skizofreni eller andre psykiske lidelser blandt sine venner eller familiemedlemmer.

I morgen var jeg altid en løve.

Forfatter: Arnhild Lauveng

Forlag: Akademisk Forlag

ISBN: 978-87-500-3987-7

Omfang: 155 sider – letlæselig

At behandle Stress er ikke en opgave man kan løse uden at have den fornødne indsigt i tilstandens alvor. Der findes en del udbydere af behandling, der ofte kalder sig Stress-Coaches, som efter få ugers træning kaster sig ud i at forsøge at løse alvorligt syge menneskers krise.

Mange  stressramte, har de samme symptomer som traumatiserede mennesker, der har været udsatte for overgreb eller tortur.

Coaching, som per definition er en spørgeteknik, der skal få klienten til selv at finde svaret i sig selv, kan i dette tilfælde slet ikke anvendes.

I bedste fald virker det  ikke, og i værste fald kan det gøre tilstanden værre.

Det der er brug for er krisehjælp, fuldt op af en simpel men effektiv handlingsplan.

Først senere i forløbet kommer egentlig coaching på tale – hvor man kan begynde, at undersøge hvad der gik galt og hvordan man undgår at bringe sig i en tilsvarende situation igen.

Coaching handler om at finde andre muligheder end de som ligger lige for.

Bringer man Coaching ind i forløbet på et for tidligt tidspunkt, risikerer man at den stressramte bliver overvældet, og kommer til at føle sig yderligere utilstrækkelig.

Som man tidligere lærte på førstehjælpskurser:

Stands ulykken – yd førstehjælp – behandl

Denne trinvise metode har jeg  anvendt genne flere år, og det var den samme, jeg selv var i gennem som stressramt for år tilbage.

Min gode ven Norman Timberfield – privatansat Coach og HR medarbejder i mellemstor amerikansk elektronikvirksomhed – har derfor valgt at kalde sig “Stress-Buster”

- måske en mere korrekt betegnelse…

Overlæge Merete Hetland fra Hvidovre Hospitals gigtafdeling, har i årevis benyttet sig af meditation for at fylde energidepoterne op, og navnlig i ferierne. “Det giver mig en energi, som holder meget [...]]]> Når ferien er vel overstået, og roen atter kan sænke sig over hverdagen, er der måske et enkelt element vi har glemt: Sindet!

Overlæge Merete Hetland fra Hvidovre Hospitals gigtafdeling, har i årevis benyttet sig af meditation for at fylde energidepoterne op, og navnlig i ferierne. “Det giver mig en energi, som holder meget længere, end hvis jeg blot slappede af på en normal ferie – Og det er bedst for min familie, og mig selv, hvis jeg først kan holde nogle dages meditations-ferie inden vi gør noget sammen”.

Merete Hetlands interesse for meditation startede for næsten 30 år siden, mens hun læste medicin. “Jeg vidste, at det ville blive en travl tid, og søgte en måde at slappe af – som samtidig kunne give mere energi”.

Meditation er en framragende afslapningsteknik, og samtidig en metode til at opnå personlig udvikling og vækst. Der er ikke noget mystysk eller spirituelt ved det. Det kræver blot et sted, hvor man kan slappe godt af – en god stol eller et sted hvor man kan ligge ned. Derefter lukker man øjnene og slapper helt af. Nogle lærer at gentage en bestemt lyd eller ord for sig selv, og det er med til at man giver sine tanker, uballancer og træthed lov til at være der.

Det er vekselvirkningen mellem tankerne i sindet, og denne metode lyd der gør, at der sker en bearbejdelse i sindet. Man tillader alle de ord der hele tiden myldrer frem at være der – at suse rundt til de mister deres ladning.

Undersøgelser viser at blodtrykket falder, og at antallet af stresshormoner reduceres betydeligt under meditation.

Fordelene ved meditation er mange, og blandt de mest nævneværdige er: Bedre koncentrationsevne, sover bedre om natten og bedre mentalt velvære.

En anden effektiv og betydeligt mindre tidskrævende metode er selvhypnose. Jeg har selv praktiseret denne metode de seneste par år, og har opnået de samme fordele som ved meditation. Hvor meditation ofte tager en halv time både morgen og aften, kan selvhypnose gøres på blot tre til fem minutter !

Det vil med andre ord sige, at når jeg trænger til et boost i løbet af dagen, behøver jeg blot at gå i enerum nogle få minutter for at få denne energioptimering.

Nogle af dem jeg har lært teknikken, har fortalt at de undskylder sig med, at de skal ud at “pudre næsen”.

Hvad mener du ?  Kender du til meditation eller selvhypnose ?  Kunne du tænke dig at lære det inden ferien ? 

Giv din mening til kende her….